IndledningFormålet klarer sig bedre end de kartofler der

IndledningFormålet med forsøget “osmose i kartofler” var at vise om kartoflerne i det rene postevand klarer sig bedre end de kartofler der er lagt inde i reagensglasset med en bestemt værdi af saltkoncentration eller omvendt.TeoriMolekylerne er samlet i et punkt og frigives bagefter, hvor molekylerne spreder sig. Når dette sker, kaldes det en diffusion. Det er meget meget sjældent, at molekylerne møder hinanden på det samme sted igen som diffusionen startede. Jo varmere det er, desto hurtigere bevægelse er der på molekylerne. Jo mindre molekyler der findes i “rummet”, desto hurtigere bevæger molekylerne sig. Hele denne proces kaldes for diffusion – dette vises på billedet øverst. Diffusion over en membran – i celler kaldes for osmose. Når en del af vandet bevæger sig over på den anden side, der vil det osmotiske tryk på et eller andet tidspunkt blive udlignet. Osmose er en slags transportmetode – dvs. der bruges ikke energi ved bevægelsen af molekylerne. Osmose nævnes som regel i forbindelse med vand. MetodeVha. vores kniv skærer vi 5 ca. lige lange stænger kartofler. Kartoffeltængerne vejes og vægten noteres. Derefter sættes de hver i deres reagensglas. Der fyldes halvt op til reagensglasset, og 4 af dem med med forskellige mængder af salt i saltopløsningerne. Efter 30 minutter, tog vi dem op igen og vejede dem igen og noterede resultaterne. Derefter vurderede vi kartoffelstykkernes hårhed og beregnede masseforskellen i procent.ResultaterOpløsningens saltkoncentrationHypoteseMasse (g)MasseforøgelseHårdhedførførefterg (+/-)% af massen før (+/-) 0,0 %Mest +2,32,4+4.34%Hårdest0,5 %+2,02,0=0Hård1,0 %-1,81,8=0Blød2,5 %-2,01,9–5.26%Blødere4,0 %mest -1,91,7–10.52%Blødest Resultaterne på tabellen viser, at jo mere koncentration af saltvandsopløsning der er, jo mere formindskes vægten for kartoffelskiverne, fordi at vandmolekylerne vil vandre ud af kartoflen pga. den høje koncentration af saltvandsopløsningen og fordi at vandmolekylerne vil neutralisere det hele. Altså vandmolekylerne vil gøre sådan, at der er den samme koncentration over det hele. Resultaterne viser også, at når der er højere koncentration af saltvandsopløsningen, så vil vandmolekylerne vandre mod steder hvor der er en lavere koncentration af saltopløsning.FejlkilderEn fejlkilde kunne være, at holde styr på variabelkontrollen. Vi varierede på massen en smule, uden det var meningen, og vi varierede også på saltkoncentrationen til de forskellige skiver kartofler. Man må altid kun variere på en ting, og derfor kan der være usikkerheder i vores resultater.En anden fejlkilde kunne være at man forud for forsøget kunne have haft noget salt på hænderne og dermed påvirket resultaterne KonklusionUdfra vores forsøg kan vi konkludere, at når vi smider noget organisk ned i noget vand med en høj saltkoncentration, vil massen for det organiske materiale formindskes – hvorimod hvis vi smider det organiske materiale i vand med en meget lav saltkoncentration, vil massen forøges eller fast blive forholde sig til startmassens værdi, men hvis man smider det organiske materiale ned i vand, vil den forøges. DatabehandlingOvervejelser der skal indgå i rapporten på passende steder1.   Detaljeret forklaring af fænomenet osmose, gerne vha. en figur. Herunder forklaring på hvorfor saltet ikke umiddelbart optages i kartoflerne.Desto højere koncentration af vand desto højere er diffusionenSaltet bliver ikke optaget da det er vanden vil prøve at fortrænge sig igennem kartoflens membran for at koncentrationen af vand er den samme både udenfor kartoflen og selve i kartoflen 3.   Hvad er “saltholdigheden i kartoffelcellerne” (aflæses af grafen). Hvad er “saltholdigheden i kartoffelcellerne” mere præcist ?Saltholdigheden i kartoffelcellerene er hvor meget saltvand der optræder i selve cellekernen og mere præcist hvor meget salt der er i selve kartoffelcellerne 4.   Giv eksempler på andre transportformer ind og ud af celler.Aktiv transportAktiv transport ses når der sker en transport mellem stoffer fra noget med en lav koncentration til en høj under brug af ATP altså energi. Det finder sted når celler skal af med et stof eller gøres stærkerePassiv transport Passiv transport er alt transport mellem celler uden der indgår nogen form for energi 5.   Hvorfor kan det være et problem for træerne langs landevejene, hvis man bruger meget vejsalt om vinteren?Det ville være et problem hvis vi brugte for meget vejsalt om vinteren fordi desto højere salt der er desto højere koncentration af opløst salt i vand ( is smelter osv) som kan blokere vands transport til træerne og formindske vores effektivitet når vi snakker om fotosyntese da vand skal indgå før at fotosyntese kan forekomme. 6.   Hvorfor kan syltetøj og saltet kød have en lang holdbarhed uden at være i køleskabet? Grunden til at syltetøj kan stå udenfor køleskabet er at den har et meget stort indhold af sukker og konserveringsmidler.Når man skal salte sit kød, bliver et osmotisk stof fremkaldet, det gør det så umuligt for mikroorganismer at nedbryde. 7.   Nogle personer kan ikke tåle at drikke mælk. Hvis de gør, får de diarre, mavesmerter og oppustethed. De kan ikke som normalt danne et enzym som hedder laktase (findes normalt i tyndtarmen). De har mælkesukker-intolerance. Laktase-enzymet er en slags biologisk saks, som klipper mælkesukker (laktose) itu til to andre sukkerstoffer (glucose og galaktose) som optages af tarmcellerne og overføres til blodet. Mælkesukker kan ikke optages af tarmcellerne, men bliver liggende i tarmen. Hvad sker der ved det? Uddyb!.Da tarmcellerne ikke kan optage laktose forbliver laktosen i tarmene og suger vand til sig. Samtidig vil bakterierne i tyktarmen omdanne den ekstra mængde mælkesukker til gas. 8.   Giv et par eksempler på hvor osmose kan have betydning i forbindelse med madlavning.Osmose kan have en stor betydning meget let siden det relativt tit at man har 2 forskellige koncentrationer. Du kan generelt sige alt der har n